Kan AI ikke bare bygge min hjemmeside?

AI klarer de første 80 % af en hjemmeside. Her er de sidste 20 %, der afgør, om den skaffer kunder, og en tjekliste, så du kan tage dem selv.

Abdallah

· 5 min. læsning

Illustration af et hvidt hjemmeside-vindue bygget af D-former, hvor en hånd sætter den sidste orange brik på plads, foran blå D-former.

Du kan bygge en hjemmeside med AI på en eftermiddag. Spørgsmålet er, om den skaffer kunder. AI klarer de første 80 %. De sidste 20 % afgør, om siden tjener penge, og dem får du her.

01AI bygger siden hurtigt

En forside, et layout, tekster og koden bag. AI laver det på minutter, og det ser fint ud. Jeg bruger selv AI, hver gang jeg bygger. Den laver udkast, struktur og første version af teksterne, og det meste af koden på mine sider er skrevet af AI.

Men at bygge har aldrig været det svære. Alle kunne også bygge en hjemmeside med Wix i 2012.

02AI ved ikke, hvad din side skal

Hvem skal siden ramme? Hvad skal de gøre, når de lander? Hvad gør din virksomhed anderledes end konkurrenten tre gader væk? Det kan AI ikke vide, medmindre du ved det. Og de fleste har aldrig skrevet det ned.

Uden de svar får du gennemsnittet. Det kaldes AI slop: samme layout, samme tekster, samme "vi løfter din forretning til nye højder". En side, der ligner alle andre, bliver ikke husket. Kunderne stoler mindre på den, og Google har ingen grund til at vise den frem for de andre.

Derfor starter jeg med virksomheden, ikke med AI. Teksterne får din egen stemme, dine beviser og de detaljer, kun du kender. De fleste hjemmesider, man bygger selv, med eller uden AI, fejler ikke på koden. De fejler på strategien og teksterne.

03Fejlene, du ikke kan se

Nogle fejl ser fine ud udefra. To af dem laver AI tit, og ingen af dem giver dig en fejlbesked.

Formularen, der siger tak

Din kontaktformular viser "Tak, jeg vender tilbage", men mailen bliver aldrig sendt. AI bygger gerne formularen og takken, for det er kode. At sende mailen kræver en mailtjeneste, en konto og nogle indstillinger, som AI ikke kan oprette for dig. Så ser formularen ud til at virke, mens henvendelserne forsvinder.

Det koster dig de kunder, der skrev til dig og aldrig fik svar. De ringer ikke for at spørge hvorfor. De går til den næste.

Tjek på et minut: send en test fra din formular i dag, og se efter, at mailen lander. Tjek også spam.

Nøglen, alle kan læse

Din side bruger måske en adgangsnøgle til at sende mails eller gemme henvendelser i et kundesystem. AI tager den korteste vej til noget, der virker, og lægger tit nøglen i den kode, browseren henter. Den kode kan alle, der besøger siden, læse.

Med din nøgle kan andre sende mails i dit navn, fx spam eller falske fakturaer til dine kunder, og læse de kundedata, nøglen giver adgang til. Lækker der persondata, er det et brud efter GDPR, som du skal anmelde til Datatilsynet inden for 72 timer.

Tjek på et minut: åbn din side i Chrome, og tryk F12 (Cmd+Option+I på Mac). Tryk så Ctrl+Shift+F (Cmd+Option+F på Mac), og søg efter "key" og "secret". Finder du en adgangsnøgle, skal den væk, og du skal lave en ny.

Det ligger blandt andet i de sidste 20 %: ikke noget, man kan se, men noget, man skal vide findes.

04Kørelinjens AI-side glemte, hvad den var til for

Kørelinjen er en køreskole i Aarhus. Før de kom til mig, havde de en side lavet med AI. Billederne var genereret, så hverken kørelæreren Mohammad eller skolevognen var at se. Der var ikke tænkt på Google. Og tilmeldingen, den ene ting siden skulle få folk til, var et lille tekstlink.

Siden var bygget. Den havde bare glemt, hvad den var til for.

Den nye side viser Mohammad og bilen på rigtige billeder. "Tilmeld dig næste hold" er den store knap, og den står flere steder. Priserne er tydelige, og siden er skrevet til dem, der søger efter en køreskole i Aarhus og omegn. Du kan se hele forløbet i casen om Kørelinjen.

visninger på Google på 28 dage
4.360
besøg fra Google på 28 dage
147
korelinjen.dk. Kilde: Google Search Console, oktober 2026.
Resultatet er blevet bedre, end jeg havde turdet håbe på.
Mohammad Sabah, Kørelinjen

05Tjekliste, før din AI-side går live

Bygger du selv, så gå listen igennem, før siden går live. Du behøver ikke kunne kode. Har du kun tid til ét punkt, så tag det første: en formular, der ikke sender, koster dig kunder hver dag, og du opdager det aldrig af dig selv.

0 af 11 tjekket

Teknikken

0/4

Budskabet

0/4

Efter lancering

0/3

06200 kr. eller 8.000 kr.?

En side til 200 kr., der ikke skaffer kunder, er ikke billig. Den koster dig de kunder, der aldrig ringede. Er én ny kunde mere værd for dig end 8.000 kr., er regnestykket enkelt.

Vil du bygge selv, så gør det, og brug listen. Vil du hellere bruge tiden på din forretning, så ring mig op. Start koster 8.000 kr. og er klar 5 hverdage efter, at jeg har dit materiale. På Vækst, til 14.995 kr., skriver jeg teksterne og designer siden til din virksomhed. Begge priser er ekskl. moms.

Skrevet af

Abdallah

Softwareingeniør og grundlægger af Dantitet

Jeg hedder Abdallah. Jeg er uddannet softwareingeniør, har en kandidat i cybersikkerhed, og i dag er Dantitet mit fuldtidsarbejde. Jeg bygger for virksomhedsejere, der vil have en hjemmeside, som både er pæn og virker.

Vil du have en hjemmeside, der er i orden under overfladen?

En kort samtale er som regel nok til at afgøre, om jeg er den rette til opgaven. Udfyld det du kan. Jo mere jeg ved på forhånd, jo mere konkret kan jeg svare. Du hører fra mig inden for en hverdag.

Hvad drejer det sig om? (skal udfyldes)
Budget (skal udfyldes)

Det sparer os begge tid. Ved du det ikke, så vælg “Ved ikke endnu”.

Hvornår skal det ske? (skal udfyldes)

Hvis du hellere vil ringes op.

Har du en, kigger jeg på den inden vi taler.

Hvad skal siden kunne, og hvad står i vejen i dag? Et par linjer er nok.

Dine oplysninger bruges kun til at besvare din henvendelse. Læs mere i privatlivspolitikken.